Info

Forfatterhjørnet

Skrivementor og forfatter Charlotte Heje Haase inviterer kreative og skrivende mennesker ind i Forfatterhjørnet. Til inspiration for dig, der gerne vil skrive og have mere kreativitet ind i dit liv. Forfatterhjørnet går tæt på det indre arbejde ved at skrive og skabe noget - det kan nemlig både føles konfronterende og skræmmende samt forløsende og fantastisk at sætte ord på papiret. Velkommen til ... bare SKRIV - kun du kan skrive DIN bog.
RSS Feed Subscribe in Apple Podcasts
Forfatterhjørnet
2021
January


2020
October
June
May
April


2019
December
October
September
August
July
June
April
January


2018
December
November
June
April
March
February
January


2017
December
September
August
July
June
May
April
March
February
January


2016
December
November
October
September


All Episodes
Archives
Now displaying: 2017
Dec 6, 2017

I denne sær-episode taler Charlotte Heje Haase om de myter, der knytter sig til at være en 'rigtig' forfatter.

Hun ønsker, at du skal skabe frit og skrive den bog, kun du kan skrive.

Ved at kigge på myterne, ønsker hun, at vi kan blive lidt bedre til at give slip på de indre og ydre forestillinger om, hvad det vil sige at være en forfatter.

Måske er det bare en, der har fundet sin stemme og skriver - og bliver ved med at udvikle sig og skabe? 

Sep 7, 2017

Er du nogensinde bange for at sætte dig ved tasterne? For at blive bedømt? For at fejle?  

Det kræver mod og tillid at skrive en bog og at komme i mål med sit manuskript. Det kan være svært at blive siddende foran tastaturet, at blive ved med at tro på projektet og ikke lade frygten for at fejle vinde.  

Men frygten er ikke et tegn på, at du ikke bør skrive videre, eller på at du skal gå udenom et emne. Når du skriver første udkast, så er det vigtigt, at du skriver dig igennem frygten. Så kan du altid undersøge senere, hvad der skal med i den endelige version.

Og du kan alligevel aldrig styre, hvad andre vil synes om din bog - så skriv først og fremmest for din egen skyld.  

Skrivementor og forfatter Charlotte Heje Haase deler sine erfaringer med at skrive, selvom du er bange, og hvorfor frygten ikke må stoppe din skriveproces. 

Aug 4, 2017

Trine Thorendal er gæsteværtinde i denne episode, hvor forfatter og skrivementor Charlotte Heje Haase selv er gæst i Forfatterhjørnet. Vi taler om det paradoksale ved at virkelig gerne ville skrive, og hvor svært det alligevel kan være at blive siddende ved skrivebordet. Om frygt og mod.

"Jeg elsker at blive læst, men jeg kan faktisk ikke lide at blive set", indrømmer Charlotte, der startede sit forfatterskab som anonym blogger. Hun fortæller her om sin vej ind i skrivningen, som startede med en notesbog på en ferie og en lettere overdreven passion for at skrive stile. 

Det bliver en samtale om det fantastiske ved at skrive - og hvorfor pokker, man kan have den trang, og hvordan man kan holde fast. 

Jul 14, 2017

Jeg har forfatter og indehaver af Skriveværkstedet Heidi Korsgaard inde til en samtale om at skrive bøger. Heidi har 11 bøger på samvittigheden - mest indenfor ghostwriter og true life fortællinger - og har også skrevet 'Fra bogdrøm til bestseller' med Mette de Fine Licht.

Heidi startede som redaktør på et forlag, hvor hun pludselig fik til opgave at skrive en bog på seks uger. Det var intenst og hårdt, og hun anbefaler bestemt, at man har mere tid, men hun blev bidt af skrive og nysgerrig efter, hvordan man kommer i mål med sin bog.

Hør samtalen om den 'gode' bog, om skrivefællesskaber, om at dygtiggøre sig og at lige lave det ekstra arbejde, der skal til, for at prøve at undgå afslag hos forlag, der modtager flere manuskripter end nogensinde.

Hun råder folk til at skrive den bog, man selv mangler, at gøre plads til fordybelsen og at huske at det skal være sjovt at skrive.  

Jun 2, 2017

Kim Leine er i dag en prisvindende forfatter, der kan leve af at skrive sine bøger, men han fik faktisk afslag på tre bøger, før han knækkede koden ved at nærstudere de bøger, han selv elsker og se på, hvad det er, forfatterne gjorde. 

"Uden angst - ingen bøger" fortæller forfatter Kim Leine. Men man kan holde angsten i skak ved at have faste skriverutiner og praktisere vedholdenhed. 

Lyt med og hør også om at skrive med Magikeren på den ene skulder og med Magisteren på den anden, og hvordan vekselvirkningen er nødvendig. 

I denne samtale fortæller Kim Leine også om, hvor vigtigt det er at forløse sin kreative kraft og sult, så den ikke æder en op og bliver destruktiv. 

 

May 18, 2017

Kunstner, sanger og kreativ guide Lise Meijer er i Forfatterhjørnet. Hun fortæller om at få et afslag fra en kunstskole og at gemme penslerne væk i mange år og sælge det meste, til hun pludselig ikke kunne ignorere længslen mere.

Hør samtalen der blandt andet kommer til at handle om at følge sin længsel og at gøre plads til den. Om ikke at vente på, at nogen giver dig en scene og om kærligheden til musik, dans og kunst. 

Lise slutter af med at spille og synge en sang, der var første skridt på vejen til at finde sin helt egen streg og turde at stå frem med sin kunst. 

 

Apr 30, 2017

At skrive og at tale er to forskellige kommunikationsformer, men de kan begge være gode at mestre.

I dag forventes det, at man om forfatter kan få sit budskab og fortælling ud over rampen på mange måder. Og så kan det være godt at øve sig - både for at tøjle nerverne og for at tryllebinde tilhørerne. 

Lars Klingert, der er talelærer og journalist med mange års erfaring på Danmarks Radio, har skrevet en bog om at brænde igennem, og han fortæller om, hvor stor forskel der var på den måde, som indholdet bliver formidlet for ham skriftligt eller foran tilhørere. 

Lyt med og få hans gode fifs til at tage ordet. Han mener, at alle kan lære at formidle og indtage et rum. 

Mar 27, 2017

Lykke Rix er coach og mentor. Hun har altid skrevet og er igang med sin første bog. Men det er ikke altid let.   

Vi taler i Forfatterhjørnet om den kreative proces, og hvordan det at sætte sig foran tasterne og gå igang med et større skriveprojekt og at skrive om det, der virkelige betyder noget for en, kan vække dragen og ubehaget. Og det er ok, fordi det betyder, at vi har noget på spil.  

Samt hvad der skal til for at komme igennem. Blandt andet 80 procent røv, at træne skrivemusklen og at stjæle sig skrivetid og ære de små lunser af inspiration, som kommer vores vej.

Lykke fortæller også om, hvorfor det kan være godt at finde sammen i en gruppe og hvad det gør at vide, man ikke er alene - samt at støtte hinanden i at nå i mål.

Tjek Lykke Rixs hjemmeside ud på www.lykkerix.dk 

Værtinde: Charlotte Heje Haase. Du er velkommen i min lukkede Facebook gruppe Bare SKRIV, hvor der er et skrivefællesskab og løbende skriveøvelser.

Feb 25, 2017

Mette Finderup har skrevet 60 bøger og kan leve af at være forfatter. For Mette var den første bog den sværeste, så var der hul igennem. Det handlede om at give slip på præstationsangsten og at omfavne hendes egen stemme og finde sin egen plads som forfatter - og ikke prøve at være en anden.

Mette skriver meget intuitivt og frit, når hun først har styr på sine karakterer, som hun interviewer grundigt, og når hun har gjort sig klart, hvordan handlingen skal ende. 

Lyt med og få gode råd til at sparke liv i dine personer, at finde dine forcer og give slip på egne og andres forventninger. Det bliver også en samtale om, hvordan det at skrive kan være som at gå i fitnesscenter og bodybuilde ens kontakt til sine følelser og det ubevidste. Og om at åbne lukkede rum i en selv. 

Har du yderligere spørgsmål og kommentarer, så kan du finde Mette Finderup på hendes forfatterside på Facebook. Bliv også medlem af værtinde Charlotte Heje Haases lukkede skrivegruppe 'Bare SKRIV' på Facebook for gratis inspiration og skrivestøtte.


Tak fordi du lytter med! Hvis du får lyst til at kaste stjerner efter podcasten Forfatterhjørnet på iTunes og skrive et par ord, så bliver jeg glad. 

Feb 3, 2017

Kunne du godt tænke dig at bruge dit liv i skriften? Annamette Fuhrmann er forfatter, radiovært, blogger og klummeskribent.

Hun skriver memoir og håber at flere vil dele deres ærlige historier, for når vi hører om andres liv og tanker og kan genkende os selv, så føler vi os mindre alene. 

Hun har altid skrevet og kan ikke lade være. Hendes bog Længsler og Leverpostej handler om parforholdet, når man har små børn og hun siger: "Det var pokkers sårbart, men jeg ville gerne gå forrest og vise, hvordan det er at være i en krise, og hvordan det føles."

Jan 13, 2017

Forfatter Per Lau Jensen fortæller i Forfatterhjørnet om sin vej ind i skrivningen. Han udgav sine første bøger efter, at han var fyldt 50 år, men har altid skrevet.

Og han vil hellere have kritik for sit indhold end sine skriveevner. 

Hør vores samtale om at gøre noget særligt for sine læsere, om betalæsere, særudgivelser, anmeldelser og glæden ved research - når man ser bort fra den i tysk fodnotepolitik under den kolde krig. 

Værtinde: Forfatter og skrivementor Charlotte Heje Haase

1